Tanken med Den Halve Time

Jeg spørger tit mig selv for tiden, om det ikke snart er på tide med et nyt blog-indlæg. Nye tanker skrevet ned og sendt ud i cyberspace. Men jeg bliver ved med at slå det hen; “Ikke lige nu. Jeg har ikke roen. Mine tanker vælter bare rundt i en stor pærevælling. De er ikke til at få styr på. Der er ingen hoveder eller haler at gribe fat i. Hvad skal jeg skrive om? Hvor skal jeg begynde?

Men så slog det mig – det er jo netop dét, der er tanken med Den Halve Time. Sæt dig ned, max en halv time, og så bare tøm hovedet for tanker. Klik ventilen op, lad den værste damp fare ud, inden du letter på låget og bukker hovedet let fremover, så tankerne strømmer frit ned på papiret. Bare lad dem komme. Bare lad pærevællingen løbe ud. Du behøver ikke at gribe efter den eller prøve at forme den til noget. Bare lad dens form være en udflydende strøm af tilfældighed. Bare lad vildfarne tanker flagre op ad den åbne kranieskal som sorte, skræppende krager. Lad være med at forsøge at fange dem. Bare observér, hvordan de flyver forvildede og oprørte rundt, indtil de finder et åbent vindue og forsvinde mod den grå himmel med lange, længselsfulde skrig.

Jeg kan allerede mærke det. Som strømmen af pærevælling begynder at tage af, bliver mit hoved meget lettere. Det vipper lidt usikkert frem og tilbage på halsstilken, som nu virker lidt for lang og lidt for tynd. Mit hoved er nu en stor, tom valmuekapsel, der vugger let i den blide brise under den skyplettede, blå septemberhimmel på den vidstrakte valmuemark. Når vinden tager fat i mine kinder, kan jeg mærke og høre et par tørre frø rasle rundt inde i bunden af mit hoved. Men de fleste frø er allerede faldet ud, fløjet videre, ud mod havet. Der breder sig en stille ro. Fra hovedet glider den ned gennem kroppen. Det er lige præcis dét, jeg har manglet de sidste par uger.

Det er sjovt egentlig, som der hænger en umiskendelig efterårsstemning over dagen i dag. I går var fuld af forårsstemning. Lyset afslørede at alt var nyt og klar til begyndelse. I dag har Verden atter trukket sig ind i sig selv. Alt er gammelt og tynget af visdom og erfaringer. Alting vil bare gerne sætte tempoet ned, til det til sidst går i stå. Det kan ikke engang være min indre cyklus, der farver min verdensopfattelse, for den indre kalender siger sommer. Vi må nok bare berede os på, at intet er, som det burde være. Alting er i oprør mod det etablerede. Alting gør bare lige præcis, som det passer det.

Jeg kigger lidt på tanken om at skrive indlæg med temaer. Indlæg med en rød tråd, med et budskab og med hoved og hale. Tanken ligger dér på bordet som en grå klat. Den er begyndt at størkne i kanterne. Jeg kan godt se, hvor den kommer fra. Den har kigget rundt i verden og set, at sådan gør andre bloggere og Instagrammere. De skriver lange indlæg med store temaer og vigtige budskaber. “Det må være sådan, man gør. Det vil jeg også,” hvisker tanken. Jeg sender en kærlig tanke ned for at skrabe den op fra bordet.

Men jeg er jo ikke alle andre. Og jeg vil nok heller ikke være alle andre. Jeg vil bare være mig,” indser jeg. Den grå tanke på bordet peger med en afkræftet finger op på min ene skulder. En lille djævel stikker sin lange, spidse næse ind i mit øre. “Men hvad nu hvis du er alt for sær? Hvad hvis der ikke er nogen, der forstår dig? Se, de andre har succes med deres formel. Du vil også gerne have succes, ik’? Kopiér deres formel. Alle gør det. Bruger formlen, som folk kender og forstår. Og alle har succes. Ingen forstår det, du gør.” Ordene triller ned i mit hjerte, der giver et forskrækket hop.

Men i dag er en dårlig dag for smådjævle og forræderiske, selvdestruktive tanker. Den grå efterårsstemning har et lag af gyldent lys over sig. Luften er tyk af gudinde-energi. Kali, som så insisterende sprang ud af kortbunken i går aftes, ligger på bordet ved siden af mig. Hendes gennemborende, intense øjne låser sig fast i mine, da hun springer op og uden tøven svinger sit sværd i en bue, der kløver djævelen i to stykker. I dag er ikke en dag til ikke at stå stærkt i sig selv.

I dag er ikke en dag til ikke at stå stærkt i sig selv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *